2500 liter lecakugler
- Martin Krabbe
- 5. apr. 2021
- 1 min læsning
Af jord er du kommet. Det gælder også min tilbygning, som står på et punktfundament. Mellem punkterne er der den bare jord. Og jord kan som bekendt blive både fugtig, ubehageligt levende og alt muligt andet. Fugt og liv skal ikke trænge op og ind i tilbygningen. Derfor laver man ovenpå jorden et kapillærbrydende lag.

Ialt 50 poser á 50 liter.
Et kapillærbrydende lag er et lag, som stopper opdriften af vand og fugt. Det sikrer, at der ikke transporteres fugt op fra jorden til gulvet. (Kilde: Bolius)
Jeg har valgt at bruge lecakugler til at lave et kapillærbrydende lag. I alt 2,5 kubikmeter lecakugler ligger nu oven på jorden under min tilbygning. Jeg hentede kuglerne i 10-4 i 50 liters sække. De er nemme at arbejde, støver lidt, men ikke slemt. med rummålet svarer de 2,5 kubikmeter til en gennemsnitligt lag på godt 15 centimeter.
Udover at fungere som kapillærbrydende lag, så har lecakuglerne den funktion, at de gør underlaget jævnt, så det er muligt at nedlægge polystyren-blokkene. (se senere indlæg).

I gennemsnit et 15 centimeter tykt lag af lecakugler ovenpå den bare jord.

Jeg var færdig med lecakuglerne den 3. marts 2021. I sig selv et nemt arbejde, men det kræver til gengæld en del arbejde at ramme den frihøjde på 20 centimeter, som polystyrenblokkene fylder.
Commentaires