top of page

Behandling af gulv!

  • Forfatters billede: Martin Krabbe
    Martin Krabbe
  • 14. apr. 2020
  • 2 min læsning

Lørdag den 11. april blev jeg træt af at se på mit gulv. Jeg har nærmest ikke gjort noget ved det, siden jeg flyttede ind. Nu skulle det være! Så søndag kørte jeg op til Gert, hentede en poler- og slibemaskine og alt det jeg skulle bruge.





1/ Først trærens. Udover det hele og køre rundt med polermaskinen. Suge det snavsede vand op med en klud. Det tog nok to timer effektivt.





2/ Efter den våde behandling skal gulvet tørre. Gulvet rejser sig, når det tørrer. Derfor en mellemslibning med korn 100. Støvsugning af det løse. En god time.



3/ Behandling med lud. Lidt overrasket over, hvor hvidt og uelegant det så ud, da jeg kom det på. Troede en overgang, at jeg havde lavet en fejl, men not to be feared. Det retter sig. Det er heller ikke noget problem, at luden sjasker lidt op på paneler og så videre. Kan nemt komme af med en våd klud.







4/ Luden tørrer minimum fem timer eller - i mit tilfælde - natten over for åbne vinduer i. Jeg sov i øvrigt i telt. Pissehyggeligt. Efter tørring en hurtig polering for at tage det overskydende hvide. Ikke stor forskel at se.



5/ Indsæbning. En fed blanding af hvid sæbe. Jeg gav tre behandlinger og lod tørre mellem hver behandling.



6/ En afsluttende langsom polering giver varme og hærdning til den færdige gulvbehandling. Bum! Nyt gulv på 40 timer. Af en eller anden grund var resultatet svært at tage fotos af. Som om fotos slet ikke ydede retfærdighed til et resultat, som jeg er meget stolt af.




Prisen lander nok omkring 1500 kroner for de cirka 30 kvadratmeter. For rens, lud, hvid sæbe samt leje af maskine. Det gør jeg nok igen om to-tre år.

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Reperation af Twingo

6000 kroner brugt på at få Twingo gennem syn. Nye toplejer, ny affjedring, nye bremseskiver og klodser foran. Og noget...

 
 
 

Comments


bottom of page