En sortgrøn ufo er landet
- Martin Krabbe
- 4. aug. 2020
- 1 min læsning
24. juli skete det. Jeg fik en havetrampolin. Til Olga naturligvis. Men også en model, som jeg kan hoppe i. Hvilket faktisk er ret dejligt. En smule vægtløshed gør godt. Og Olga synes, det er sjovt at hoppe sammen med mig. Hun griner og griner - det er herligt!

Heinrich og jeg hentede den i Hinnerup, hvor den har levet et par år hos en virkelig hyggelig nybyggerfamilie. Det tog en halv time at tage den ned og pakke den i traileren. Det tog til gengæld næsten fire timer at samle den.

Det er en af de dyrere modeller, og det er godt at mærke, at det er rimeligt kram. Græsplænen skråner lidt, så har klodset den tilsvarende op for at få den i vater. Det kan nok gøres flottere på et tidspunkt. Opklodsningen betyder også, at der er nogle spændinger i stellet, hvilket gir en del knirken, men hva' fan'. Hvis det knirker, så' det fordi, det virker.
Glad for i øvrigt, at jeg ikke valgte en nedgravet model - det ville have krævet rigtig meget jordarbejde og nærmest en omlægning af haven. Jeg kan også godt li' den runde form.
Som det fremgår nedenfor, så er en særlig detalje ved trampolinen, at Ole Thestrups trækusine har hoppet i den. Det nedsætter nok ikke lige frem værdien!

Comments