Faskine installeret

Nu kan klimaforandringerne bare komme an. Jeg har nemlig lavet min egen lar-løsning (lokal afledning af regnvand) på matriklen. Jeg har gravet et hul så stort og dybt, at man kunne begrave sin ærkefjende i det. Det har jeg nu ikke gjort. I stedet har jeg begravet to plastikkasser i vandgennemtrængelig fiberdug. De to kasser (faskiner) kan ialt rumme 400 liter vand og fungerer som midlertidigt vandreservoir, når det regner meget.

Seriøst gravearbejde! Nærmest uigennemtrængelige lerlag. Fedtet, regnvådstung jord. Sandfangsbrønden skulle helt ned i 1,5 meters dybe, mens de to faskiner ligger i 90 centimeter og er 40 høje i sig selv.

Vandet som løber ned i faskinen kommer fra den sydlige del af taget og i fremtiden også fra tilbygningen. I alt cirka 50 kvadratmeter tagflade. Vandet fra hovedhuset løber under tilbygningen, mens tilbygningens regnvand blander sig kort ind sandfangsbrønden. Den lille studs i billedet nedenfor, er det sted, hvor tilbygningens nedløbsrør bliver tilsluttet.

Sandfangsbrønden er 1,5 meter dyb. Som navnet antyder, så er den konstrueret på en måde, så den opfanger sand, jord og blade, som måtte komme fra tagrenden. Brønden skal derfor tilses og oprenses en gang om året. En god 1. januar-beskæftigelse.

Nu er det hele dækket til igen. I alt har en ordentlig regnvandsløsning nok stået mig i 2500 kroner og i hvert fald tre hele arbejdsdage. Men nu er det også i orden.