top of page

Vandhane: Nu med selvrespekt!

  • Forfatters billede: Martin Krabbe
    Martin Krabbe
  • 27. jul. 2020
  • 1 min læsning

Min vandhane havde fået et mere og mere trist udtryk. Bordpladen har fået fugt, og når jeg med mine mange kræfter strammer vandhanen, så moser den simpelthen den mørnede bordplade. Den proces har givet vandhanen en tiltagende hældning udefter.


What to do? Jeg skrev og spurgte forum på lav-det-selv.dk. De kom op med en løsning med at ligge en lille metalplade under det skrånende armatur. Damixa laver tilfældigvis sådan en metalplade til en beskeden pris på 100 kroner (!). Den bestilte jeg.



En stor del af bordpladen omkring vandhanen er skadet af vand, som løber ned i hullet. En af brugerne på lav-det-selv mente, at det var tilrådeligt at fjerne den mørnede del af bordpladen og erstatte den med kemisk metal, så sådan en dåse købte jeg også. Spændende materiale.




Bordpladen er muggen og porøs, så jeg borede hullet en anelse større. Det hjalp dog ikke det store. Jeg opgav ideen om kemisk metal. Hvis det gik godt, kunne det nok virke, men jeg vurderede, at området simpelthen var for stort. Der var altså en risiko for, at det ville række udover pladens radius, hvilket vil være sort of self defeating.


Så jeg klistrede bare den nye, større plade på med lidt silikone. Derefter satte jeg vandhanen i påny.


Vandhanen har genvundet meget af fordums stolthed, men den hælder stadig en anelse udad. Hvis der skal gøre mere, er jeg enten nødt til at købe en ny bordplade eller er ny vask af en model, hvor vasken også dækker hullet til vandhanen. Det vil nok være cirka samme pris.


Tanker om ny håndvask:



Eller porcelænsmodellen (Flot overkill til en kolonihave!)


 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Reperation af Twingo

6000 kroner brugt på at få Twingo gennem syn. Nye toplejer, ny affjedring, nye bremseskiver og klodser foran. Og noget...

 
 
 

Comments


bottom of page