top of page

Stolperejsning

  • Forfatters billede: Martin Krabbe
    Martin Krabbe
  • 3. nov. 2020
  • 1 min læsning

Opdateret: 4. nov. 2020

Så er der rejsning på huset! Og sikken stolt rejsning. Tre stolper til den østlige toprem samt to stolper ind mod huset. Dennis ville have ladet yderbeklædningen sidde, så den ville være kommet til at sidde inde bag den nye indre beklædning. Der satte jeg foden ned! Det er jo ikke ordentligt. Det sagde jeg også til ham. Så vi fjernede beklædningsbrædderne og satte stolperne helt ind.

Ovenpå topremmen kommer så spærrene og ovenpå dem tagplader samt tagpap. Indimellem spærrene 200 mm papiruld.


Vi skruede topremmen i med lange 140 x 5 skruer. Der skulle virkelig kræfter til at skrue sig gennem det friske træ. Et yderst fornøjeligt øjeblik opstod, da Dennis' Milwaukee-slagskruemaskine ikke kunne klare opgaven. Den havde simpelthen ikke kræfterne. Hvis man var ond, så ville man måske sige, at det var en smule pinligt for en tømrer at gå ned på udstyret. Han var nødt til at spørge, om han måtte låne min DeWalt. Det måtte han naturligvis gerne. Det røg fra træet, når vi borede skruerne i. De blev glødende varme. så man slet ikke kunne røre ved dem. Det var fedt.




 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Reperation af Twingo

6000 kroner brugt på at få Twingo gennem syn. Nye toplejer, ny affjedring, nye bremseskiver og klodser foran. Og noget...

 
 
 

Comments


bottom of page